Om Curious Explorer

Curious Explorer er fællesbetegnelsen for samarbejdet mellem Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening og Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening i Danmark, Norge og Sverige. 

Hvad kan vi?

Venskabsforeningernes formål er at informere og orientere om de fire lande vi dækker. Vi ønsker at udbrede kendskabet til landene, ikke kun som rejsemål, men også med hensyn til kultur, historie og levevis. Vi giver vores medlemmer mulighed for at blive klogere på Australien, Canada, New Zealand og USA. Det er også et forum for medlemmerne til at dele deres egne rejseoplevelser med andre med samme interesse.

Curious Explorer og Venskabsforeningerne er medlemmernes interesseorganisation, der bla. arbejder for at give medlemmerne gode rejsetilbud og viden, man ikke finder andre steder.

Historie

Det hele startede for mere end 40 år siden, da Skandinavisk Canadisk Venskabsforening blev stiftet af Gunnar Kristensen. Det skete for at imødekomme det store behov, der på det tidspunkt var for at kunne rejse til Canada og besøge slægtninge. Dengang kunne man ikke blot bestille en flybillet på internettet. For mange var det årtiers opsparing, der skulle realisere drømmen om at gense nære familiemedlemmer, der var emigreret til Canada, men hvordan bar man sig ad? Venskabsforeningen kunne samle erfaringerne og hjælpe medlemmerne. Senere blev også USA inddraget i foreningen.

I 1969 blev Skandinavisk Australsk New Zealandsk Venskabsforening etableret af N.J.Benn, Preben Østergaard og Svend Aage Nielsen. Inspirationen kom fra den Canadiske Venskabsforening og grundtankerne var de samme. Der var flere, der drømte om at besøge landene Down Under, men som ikke kunne gennemskue det store projekt.

Gennem årene er der sket mange administrative ændringer, men ideen om at hjælpe medlemmerne med at planlægge og udføre en rejse til et af de fire lande, Australien, Canada, New Zealand og USA, er den samme.

 

Hvem er vi?

Curious Explorer dækker fem venskabsforeninger:

  • Australsk-New Zealandsk Venskabsforening for Danmark
  • Canadisk-Amerikansk Venskabsforening for Danmark
  • Australsk-New Zealandsk Venskabsforening for Sverige
  • Canadisk-Amerikansk Venskabsforening for Sverige
  • Canadisk Amerikansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening for Norge

Hver af disse foreninger har en selvstændig bestyrelse og har siden 2000 været samlet under serviceorganisationen World Association of Friendship Societies, i daglig tale World Association, WA. WA's repræsentantskab består af et antal delegerede valgt på de fem venskabsforeningers generalforsamlinger.

Som teknisk arrangør havde Venskabsforeningerne i mange år Benns Rejser i Holstebro. Da de i 2000 blev til MyPlanet fulgte Venskabsforeningerne med, og indtil den 31/12 2007 har de fulgtes ad i et samarbejde omkring medlemmernes ønsker og behov.  

I 2006 krævede MyPlanet grundlæggende ændringer i samarbejdet med Venskabsforeningerne. Per 1. januar 2008 har Venskabsforeningerne således valgt at gå egne veje. World Association har derfor etableret et sekretariat og ansat en medarbejder til at varetage medlemmernes interesser. I maj 2009 startede et samarbejde med Jysk Rejsebureau, der giver medlemmer af Venskabsforeningerne 5% rabat på køb af rejser.

 

Curious Explorer

Curious Explorer er navnet på Venskabsforeningernes hjemmeside og dækker de fire lande Australien, Canada, New Zealand og USA. Gennem viden og erfaring fra medlemmerne er målet at samle så mange informationer omkring de fire lande som muligt, således at vore medlemmer føler sig rustede til dels at planlægge en rejse og dels at rejse rundt på egen hånd.

Curious Explorer er også medlemmernes hjemmeside. Vores håb er, at vores medlemmer vil indsende artikler, billeder og gode råd til glæde for andre. Vi arbejder på at udvikle siden så den hele tiden giver medlemmerne de bedste muligheder for at udveksle erfaringer og ideer.

Se hvem der sidder i bestyrelsen for Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening

Se hvem der sidder i bestyrelsen for Canadisk Amerikansk Venskabsforening

Klik her, hvis du er interesseret i at blive medlem i en af de to venskabsforeninger




Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Events
<< SEP 2010 >>
M T O T F L S
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Søg